Miljøterapi på Møllegården
Kerneopgaven på Møllegården er "At facilitere et udviklende miljø".
Det betyder at vi må sikre at beboerne opnår en tilstand, hvor hjernen kan fokusere mindre på overlevelse og i højere grad på læring og udvikling.
Det gør vi ved at have rytmer, traditioner, og indhold i dagligdagen og årets gang, gentagelser der giver genkendelse og forudsigelighed, som er byggesten til ro i nervesystemet.
Når nervesystemet er i ro bliver der bedre adgang til læring, som skaber udvikling.
Alle dages rammer og indhold er beskrevet fra morgen til aften, fra mandag til søndag og gentages kontinuerligt og gennemskueligt - Det er vores grundstruktur.
Sideløbende med grundstrukturen har hver beboer på Møllegården, deres egen individuelle struktur, med indhold, der er særligt for dem.
I et udviklende miljø indgår
- Sund og varieret kost - Kroppen og hjernen har brug for brændstof
- Motion og bevægelse - Kroppen vil gerne bruges
- Gode fysiske rammer med mulighed for både udfoldelse og hvile
- Læring og indhold i hverdagen både ude og hjemme
- Blive mødt med empati og håb af engagerede miljøterapeuter
- Følelsen af at have betydning og være vellidt via inddragelse og relationer
Kognitiv miljøterapi
bygger på kognitiv adfærdsterapi.
Hjørnestenen i den kognitive adfærdsterapi og dermed kognitiv miljøterapi er den kognitive model:
Et menneske kan ses som et individ placeret i en omverden.
Individet er dets krop, tanker, følelser og handlinger og der er sammenhæng på kryds og tværs mellem alt
Modellen skal forstås således, at der til en hvilken som helst handling er knyttet en tanke, følelse og kropslig fornemmelse.
At al behandling foregår uden tolkning er et mantra i den kognitive verden - den unge anses for at være bedst vidende og eksperten i forhold til, hvad denne føler, tænker og mærker.
Recovery og udviklingsplanlægning
Vi forsøger at indgyde de unge et håb om, at man kan have et godt liv, selvom man har nogle psykiske vanskeligheder eller lider af en egentlig psykisk sygdom.
Et af de stærkeste værktøjer til det, er den anerkendende tilgang til den unge – en tilgang, hvor vi positivt over for den unge viser og udtaler vores forventninger til, at den unge kan etablere sig i et godt ungdoms – og voksenliv, på trods af de psykiske vanskeligheder der ind i mellem føles som en stor barriere.
Det betyder, at vi stiller vores viden, erfaringer og ressourcer til rådighed for den unge, både i dagligdagen og når vi sammen lægger - og evaluerer – udviklingsplaner, mål og delmål.
Altså sammen med den unge gør os tanker om et liv, der hænger sammen hele vejen rundt.
At vi er nysgerrigt undersøgende sammen med den unge for at identificere, hvilken støtte der i hver enkelt fase er den helt rigtige fra vores side, så vi hverken giver for meget eller for lidt, men bevarer den unge som hovedaktøren i sit eget liv.
Kaizenmetoden
Kaizen-metoden anvender vi, fordi det at forholde sig efter den metode, sammen med den faste rytme og struktur omkring hverdagslivet på Møllegården, kan hjælpe med at overvinde frygten for forandring.
Essensen i Kaizen er en optimistisk tro på mulighederne for fortsat forbedring – skridt for skridt.
Det er en måde, hvorpå man opnår holdbare resultater gennem små, stabile skridt. De første skridt, man tager, er så små, at de ikke kan mislykkes! Processen er hverken anstrengende eller uoverkommelig.
Psykoeducation
Med vores kognitive tilgang har vi i miljøet fokus på at støtte og motivere den unge til at skelne mellem sin personlighed og den psykiske sygdom.
Altså støtte til at eksternalisere sygdom og symptomer og se på problemløsningsmodeller og mål på både den korte og længere bane alt efter hvor stor motivation, den unge kan mønstre på pågældende tidspunkt.
SET-metoden
Metoden er, efter vores mening, effektiv i kommunikationen med alle, der står i et dilemma.
Den er oprindelig udviklet for at kunne kommunikere med en person med emotionelle forstyrrelser af typen borderline.
Kommunikation gennem konflikter og kriser, hvor det er nødvendigt at beskrive konsekvenserne af den unges handlinger, på en saglige, neutral og upartisk måde.
SET står for: Støtte, Empati, Sandhed & Konsekvens. Metoden gør det muligt for både personale, venner og familie – ærligt at adressere personens krav, egen-oplevelser, påstande eller følelser, mens man bibeholder de relevante grænser.
Metoden er uddybet i bogen: ”Farlige relationer – om borderline” (se litteraturoversigt)
Supplerende metoder til miljøterapien på Møllegården
Psykoedukation uden for den kognitive miljøterapi
Psykoedukation er en vigtig del af identitet-arbejdet. Det er desværre oftest forbundet med skam og tabu at have en psykiatrisk diagnose. De fleste unge ønsker ikke at identificere sig med at være psykisk syg. Det kan ligeledes være svært at fortælle omverden (den søde dreng/pige på diskoteket eller på nettet), at man bor på en institution/botilbud.
Når den unge får mulighed for at lære hvad hans/hendes sygdom går ud på, og hvordan det er muligt at blive symptomfri og i nogle tilfælde erklæret rask, motiverer det den unge til at indgå i samarbejdet omkring behandlingen. De tager ansvar for deres egen udvikling.
De lærer at sygdommen kun er én del af deres personlighed/identitet, og at opholdet på Møllegården er et slags skoleforløb a la kostskole, hvor de har mulighed for at lære de kompetencer, de har brug for, for at mestre livet, undgå nogle af skuffelserne og få oplevelsen af flere succeser.
Vi er opmærksomme på, om der er foredrag, som kan give mere viden og inspiration til de unge.
Vi tager altid med de unge til læge og psykiater og støtter dem derefter i at være opmærksomme på virkninger og bivirkninger, så de får den medicin og dosis, der hjælper dem bedst.
Vi støtter de unge i at tage den medicin, der er ordineret.
I samtaler med kontaktpersoner, terapeuter og psykiater gennemgås de psykiske vanskeligheder / sygdom og symptomer med den enkelte unge – sådan at de får bedre mulighed for at genkende hvilke af deres udfordringer, der kan tillægges disse.
NADA
NADA-akupunktur er et standardiseret øreakupunktur-program, som består af fem kinesiske ørepunkter i samspil med en strategi eller anden behandling. NADA fungerer godt sammen med medicinsk og terapeutisk behandling. Metoden betragtes som bivirkningsfri.
NADA er både en standardteknik til såvel akutte symptomer som Recovery og udvikling på sigt.
Behandlingen har vist sig virkningsfuld ved alle typer af misbrug og i alle misbrugets faser samt ved psykiatriske symptomer.
Metoden har indflydelse på bl.a.: abstinenser og stoftrang, indre kontrol, søvnløshed, at kunne sætte ord på følelser, aggression, fysisk og psykisk uro, akut krise, angst, stress, at fremme Recovery, at forebygge recidiv (tilbagefald).
Psykoterapi hos erfaren terapeut
Psykoterapiske forløb for de enkelte unge indgår som en fast ingrediens i behandlingstilbuddet på Møllegården.
Kombinationen af psykoterapi og miljøterapi og samarbejdet behandlerne imellem skaber en række positive synergier i den unges udvikling.
Tilgangen er fænomenologisk – dvs. terapeuten forholder sig til det, der er her og nu. Vi kan ikke ændre på fortiden, men på, hvad den gør ved nutiden.
Mindfullness anvendes når det skønnes relevant og ligger fint i tråd med den fænomenologiske tilgang. Den teoretiske baggrund er eksistentiel- og gestaltterapeutisk, hvor sidstnævnte har flere fællestræk med den kognitive terapi og flere kropsterapeutiske tilgange, der ligeledes gøres brug af, når det giver mening for den unge.
Tankefeltterapi (TFT)
Er en af de supplerende behandlingsmetoder, der kan indgå i psykoterapien.
TFT bruger kombinationer fra meridianlære, kinesiologi og kognitiv terapi, ved at man stimulerer punkter på kroppens energibaner med let fingerbankning, efter bestemte mønstre. Dette gøres imens man fokuserer på det ubehag eller den smerte man har. Metoden er udviklet, gennem 25 års forskning, af den amerikanske psykolog Dr. Roger Callahan, og er godkendt som en evidensbas
Rideterapi
Rideterapien foregår i kontakten, kommunikationen og kropssproget mellem hesten, den unge og terapeuten.
Rideterapien indeholder
- Et sansemæssigt aspekt, som stimulerer kropsbevidsthed og identitetsfølelse
- Et fysisk aspekt, der gør kroppen stærkere og som giver både øget selvværd og mere selvtillid
- Et følelsesmæssigt og socialt aspekt, der bedrer den unges mentaliseringsevne og styrker den gode relation.
Hesten har en evne til at virke terapeutisk på mennesket. Den spejler sig ofte i os og kan udvise samme følelser. Forskningsstudier har vist at hesten kan aflæse og reagere på menneskets kropssprog og mimik.
Den kan appellere til nærvær og kan selv udvise tillid, nysgerrighed og åbenhed. Dette bringer forskellige følelser op, som der kan arbejdes terapeutisk med, blandt andet omkring den unges mentaliseringsevne.
Det er i den gode relation til andre, at mennesker udvikler sig, føler sig betydningsfulde og oplever mening med tilværelsen.